“Selvom jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg ikke noget ondt, for du er med mig; din kæp og din stav gør mig tryg.” – Salme 23:4, Ny Verden-Oversættelsen.

 “Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.” – Salme 23:4, den danske autoriserede oversættelse.

 Gud beskytter og tager sig af dem der tjener ham, selv når de står i svære situationer. Verset bruger billedet med en hyrde der beskytter sit får, for at illustrere hvordan Gud tager sig af sine tjenere. b De føler sig ikke alene når de står over for svære situationer der i verset beskrives som et dystert mørke. De føler sig trygge, som om Gud var lige ved siden af dem.

 På Bibelens tid brugte en hyrde sin kæp eller kølle til at beskytte sine får mod rovdyr. Han kunne også bruge sin stav, der normalt var krum i den ene ende, til at lede sine får eller trække dem væk fra farer. På samme måde er Jehova Gud som en kærlig hyrde der beskytter og leder dem der tjener ham. Selv i de mørkeste perioder af deres liv tager Jehova sig af dem på forskellige måder.

•   Han oplærer og trøster dem gennem sit ord, Bibelen. – Romerne 15:4.

•   Han lytter til deres bønner og giver dem fred i deres sind og hjerte. – Filipperne 4:6, 7.

•   Han opmuntrer dem gennem deres trosfæller. – Hebræerne 10:24, 25.

•   Han giver dem et sikkert håb om en bedre fremtid hvor han vil gøre ende på de smerter de oplever. – Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3-5.

 Salme 23 blev skrevet af David, der som ung var hyrde og senere blev konge over nationen Israel. (1. Samuel 17:34, 35; 2. Samuel 7:8) Salmen begynder med at beskrive Jehova som en hyrde der leder sine tjenere, giver sine tjenere mad og sørger for at de har det godt, ligesom en bogstavelig hyrde ville gøre. – Salme 23:1-3.

 I Salme 23:4, hvor David fremhæver Guds beskyttelse, skifter han fra at omtale Gud i tredje person (han) til at omtale ham i anden person (du). Denne lille ændring understreger det nære forhold David havde til Jehova. David var klar over at Gud havde omsorg for ham og vidste hvad han kom ud for. Derfor var David ikke bange.

 I de næste to vers, vers 5 og 6, ændrer billedet sig fra en hyrde og hans får til en vært og hans gæst. Ligesom en gavmild vært behandler Jehova David som en særlig gæst. Ikke engang Davids fjender kan forhindre Gud i at tage sig af ham. Salmen slutter af med at David giver udtryk for sin tillid til at Gud vil vise ham godhed og kærlighed resten af hans liv.

 De billeder der bliver brugt i Salme 23, beskriver den kærlige omsorg Gud vil blive ved med at vise sine tjenere. – 1. Peter 2:25.