Femte Mosebog 5:1-33
5 Moses kaldte alle israelitterne sammen og sagde til dem: “Hør, Israel, de bestemmelser og lovbud jeg meddeler jer i dag. I skal lære dem og omhyggeligt følge dem.
2 Jehova vores Gud indgik en pagt med os ved Horeb.+
3 Det var ikke med vores forfædre Jehova indgik denne pagt, men med os, alle os der er i live her i dag.
4 Jehova talte med jer ansigt til ansigt på bjerget, inde fra ilden.+
5 Jeg stod på det tidspunkt mellem Jehova og jer+ for at formidle Jehovas ord til jer, for I var bange for ilden, og I gik ikke op på bjerget.+ Han sagde:
6 ‘Jeg er Jehova din Gud, som førte dig ud af Egypten, ud af slavehuset.+
7 Du må aldrig nogensinde have andre guder end mig.*+
8 Du må ikke lave dig en udskåret figur+ eller en efterligning af noget som helst der er oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandene under jorden.
9 Du må ikke bøje dig for dem eller blive forledt til at tilbede dem,+ for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver at man kun tilbeder mig.*+ Når det gælder dem der hader mig, lader jeg straffen for fædres overtrædelse komme over deres sønner, ja, over tredje og fjerde generation,+
10 men jeg viser loyal kærlighed mod selv den tusinde generation af dem der elsker mig og holder mine bud.
11 Du må ikke bruge Jehova din Guds navn på en uværdig måde,+ for Jehova vil ikke undlade at straffe nogen der bruger hans navn på en uværdig måde.+
12 Overhold sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Jehova din Gud har befalet dig.+
13 På seks dage skal du gøre alt dit arbejde,+
14 men den syvende dag er en sabbat for Jehova din Gud.+ Du må ikke udføre noget som helst arbejde,+ hverken du eller din søn eller din datter eller din træl eller din trælkvinde eller din okse eller dit æsel eller et hvilket som helst af dine husdyr eller udlændingen der bor i dine byer,*+ for at din træl og din trælkvinde kan hvile ligesom dig.+
15 Husk at du var slave i Egypten, og at Jehova din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm.+ Det er derfor Jehova din Gud har befalet dig at overholde sabbatsdagen.
16 Vis din far og din mor ære,+ sådan som Jehova din Gud har befalet dig, så du kan leve længe og det kan gå dig godt i det land som Jehova din Gud vil give dig.+
17 Du må ikke myrde.+
18 Du må ikke begå ægteskabsbrud.+
19 Du må ikke stjæle.+
20 Du må ikke vidne falsk mod nogen.*+
21 Du må ikke begære en andens* hustru.+ Og du må ikke selvisk begære hans hus eller hans mark eller hans træl eller hans trælkvinde eller hans okse eller hans æsel eller noget som helst der tilhører ham.’+
22 Disse bud* gav Jehova med kraftig stemme til hele menigheden på bjerget, inde fra ilden, skyen og det tætte mørke,+ og han tilføjede ikke noget. Derefter skrev han dem på to stentavler og gav mig dem.+
23 Men så snart I hørte stemmen fra mørket, mens bjerget brændte med ild,+ kom alle jeres stammeoverhoveder og ældste hen til mig.
24 Og I sagde: ‘Jehova vores Gud har her vist os sin herlighed og sin storhed, og vi har hørt hans stemme inde fra ilden.+ I dag har vi set at mennesker kan overleve at Gud taler med dem.+
25 Hvorfor skal vi så dø nu? Denne vældige ild vil jo fortære os. Hvis vi hører Jehova vores Guds stemme igen, dør vi.
26 For hvilket menneske har hørt den levende Guds stemme tale inde fra ilden, sådan som vi har, og fået lov til at overleve?
27 Du skal gå hen og høre alt hvad Jehova vores Gud vil sige, og du skal være den der fortæller os alt hvad Jehova vores Gud siger, og vi vil høre efter og følge det.’+
28 Jehova hørte hvad I sagde til mig, så Jehova sagde til mig: ‘Jeg har hørt hvad dette folk siger til dig. Alt hvad de siger, er godt.+
29 Hvis bare de altid ville have et hjerte der ønsker at frygte mig+ og holde alle mine bud!+ Så ville det gå dem og deres børn godt for evigt.+
30 Gå hen og sig til dem: “Vend tilbage til jeres telte.”
31 Men du skal blive stående her hos mig, så vil jeg give dig alle de bud, love og retsafgørelser som du skal lære dem, og som de skal overholde i det land jeg vil give dem i eje.’
32 Nu skal I gøre nøjagtigt som Jehova jeres Gud har befalet jer.+ I må hverken gå til højre eller til venstre.+
33 I skal vandre på den vej som Jehova jeres Gud har befalet jer,+ for at I kan blive i live og få et godt og langt liv i det land som I skal indtage.+
Fodnoter
^ Eller “i trods mod mig”. Bogst.: “imod mit ansigt”.
^ Eller “kræver udelt hengivenhed”.
^ Bogst.: “inden for dine porte”.
^ Eller “dit medmenneske”.
^ Eller “dit medmenneskes”.
^ Bogst.: “ord”.