Ezra 3:1-13
3 Da man nåede til den syvende måned+ og israelitterne* havde bosat sig i deres byer, samledes de alle som én i Jerusalem.
2 Jeshua,+ Josadaks søn, og hans medpræster og Zerubbabel,+ Shealtiels søn,+ og hans brødre tog nu fat på at bygge altret for Israels Gud så de kunne ofre brændofre på det efter forskrifterne i den sande Guds mand Moses’ Lov.+
3 De rejste altret der hvor det havde stået før, selvom de var bange for folkene fra landene omkring dem,+ og de begyndte at ofre brændofre til Jehova på det, morgen- og aftenbrændofre.+
4 Så holdt de løvhyttefesten i overensstemmelse med det der står skrevet,+ og hver dag bragte de det foreskrevne antal brændofre for den dag.+
5 Fra da af bragte de det daglige brændoffer+ og ofrene ved nymånerne+ og ved alle de hellige højtider+ for Jehova. Desuden blev der bragt ofre fra enhver der ønskede at give en frivillig gave+ til Jehova.
6 Fra den første dag i den syvende måned+ begyndte de at ofre brændofre til Jehova, selvom fundamentet til Jehovas tempel endnu ikke var blevet lagt.
7 De gav stenhuggerne+ og håndværkerne+ penge, og sidonierne og tyrierne gav de mad og drikke og olie mod at de bragte cedertræ fra Libanon ad søvejen til Joppe,+ sådan som kong Kyros af Persien havde givet dem tilladelse til.+
8 I det andet år efter at de var kommet til den sande Guds hus i Jerusalem, i den anden måned, blev arbejdet påbegyndt af Zerubbabel, Shealtiels søn, Jeshua, Josadaks søn, og resten af deres brødre, præsterne og levitterne, og alle der var kommet til Jerusalem fra fangenskabet.+ De udnævnte de levitter som var 20 år og derover, til at føre tilsyn med arbejdet på Jehovas hus.
9 Så gik Jeshua, hans sønner og hans brødre og Kadmiel og hans sønner, det vil sige Judas sønner, sammen om at føre tilsyn med dem der arbejdede på den sande Guds hus. Det gjaldt desuden Henadads sønner+ og deres sønner og brødre, som også var levitter.
10 Da byggefolkene havde lagt fundamentet til Jehovas tempel,+ trådte præsterne frem iført embedsklædning og med trompeter,+ og levitterne, Asafs sønner, trådte frem med cymbler, for at prise Jehova efter anvisningerne fra kong David af Israel.+
11 Og de begyndte at synge vekselsang+ med pris og tak til Jehova: “For han er god; hans loyale kærlighed mod Israel varer evigt.”+ Så brød hele folket ud i et højt råb og lovpriste Jehova fordi fundamentet til Jehovas hus var blevet lagt.
12 Mange af præsterne, levitterne og overhovederne for slægterne – de gamle mænd der havde set det tidligere hus+ – græd højt da de så fundamentet til dette hus blive lagt, mens mange andre råbte af glæde lige så højt de kunne.+
13 Og man kunne ikke skelne glædesråbene fra gråden, for folket råbte så højt at lyden kunne høres på lang afstand.
Fodnoter
^ Bogst.: “Israels sønner”.