Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HOVEDEMNE

Dine celler – levende biblioteker!

Dine celler – levende biblioteker!

I 1953 offentliggjorde molekylærbiologerne James Watson og Francis Crick en opdagelse der var afgørende for vores videnskabelige forståelse af livet. De havde opdaget dna’ets dobbeltspirale struktur. * Denne trådlignende substans – der for det meste forekommer i cellekernerne – indeholder kodet, eller “skrevet”, information der gør cellerne til levende biblioteker, så at sige. Denne forbløffende opdagelse indledte en helt ny epoke inden for biologien! Men hvilket formål tjener det der er “skrevet” i cellerne? Og mere interessant: Hvordan er det blevet til?

HVORFOR CELLERNE HAR BRUG FOR INFORMATIONER

Har du nogen sinde tænkt over hvordan et frø bliver til et træ, eller hvordan et befrugtet æg bliver til et menneske? Har du nogen sinde tænkt over hvordan du arvede dine karaktertræk? Svarene har at gøre med de informationer der findes i dna.

Næsten alle celler indeholder dna, komplekse molekyler der ligner lange snoede stiger. I det menneskelige genom, vores samlede dna-masse, har disse stiger omkring tre milliarder kemiske “trin”. Forskere kalder disse trin for basepar fordi hvert trin består af to kemiske stoffer ud af i alt fire. Disse stoffer forkortes med bogstaverne A, C, G og T – et simpelt alfabet, så at sige, på blot fire bogstaver. * I 1957 fremsatte Crick tanken om at det er rækkefølgen af de kemiske trin der danner de kodede informationer. I 1960’erne begyndte man at forstå disse koder.

Informationer, uanset om det er i form af billeder, lyde eller ord, kan lagres og behandles på mange forskellige måder. Computere gør for eksempel dette digitalt. Levende celler lagrer og behandler information kemisk, med dna som den vigtigste komponent. Dna bliver videregivet når cellerne deler sig og organismerne reproducerer sig selv – processer der anses for at være kendetegn på liv.

Hvordan bruger cellerne disse informationer? Tænk på dna som en samling af opskrifter, hver med en fremgangsmåde beskrevet skridt for skridt i meget præcise vendinger. Men i stedet for at resultatet er en kage eller en småkage, er det måske et kålhoved eller en ko. I levende celler sker disse ting selvfølgelig helt af sig selv, hvilket gør det endnu mere komplekst og avanceret.

Informationerne i en bakteriecelle ville fylde en bog på 1.000 sider

Genetiske informationer lagres indtil der er brug for dem, måske til at erstatte gamle eller syge celler med nye eller til at give karaktertræk videre til afkommet. Hvor meget information indeholder dna’et? Tænk på en af de mindste organismer, bakterier. Den tyske forsker Bernd-Olaf Küppers siger: “Hvis man skulle overføre det til menneskers sprog, ville teksten i et molekyle der beskriver opbygningen af en bakteriecelle, fylde en bog på tusind sider.” Af gode grunde skrev kemiprofessoren David Deamer: “Man bliver slået af kompleksiteten hos selv den mest simple livsform.” Hvordan er det menneskelige genom i sammenligning med det? “[Informationerne] ville fylde et bibliotek med flere tusind bind,” siger Küppers.

“SKREVET PÅ EN MÅDE VI KAN FORSTÅ”

Det at beskrive teksten i et dna som et “molekylærgenetisk sprog” er mere end “blot en metafor”, siger Küppers. “Ligesom menneskers sprog har det molekylærgenetiske sprog også et syntaktisk aspekt,” påpeger han. Med andre ord har dna’et en “grammatik”, et regelsæt, der meget præcist regulerer hvordan dets instruktioner bliver dannet og videregivet.

“Ordene” og “sætningerne” i dna’et udgør de forskellige “opskrifter” der styrer produktionen af proteiner og andre stoffer som danner de forskellige celler der udgør kroppens byggeklodser. For eksempel kan “opskriften” styre produktionen af knogleceller, muskelceller, nerveceller eller hudceller. “Dna’ets filament er informationer, beskeder der er skrevet i en kemisk kode, et kemisk stof for hvert bogstav,” skrev evolutionisten Matt Ridley. “Det er næsten for godt til at være sandt, men koden viser sig at være skrevet på en måde vi kan forstå.”

Bibelskribenten David sagde i en bøn til Gud: “Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.” (Salme 139:16) David brugte selvfølgelig et poetisk sprog, men ikke desto mindre var det han sagde, i princippet helt rigtigt, hvilket er kendetegnende for bibelskribenterne. Ingen af dem var på nogen måde påvirket af oldtidens folkeslags traditioner eller mytologi. – 2 Samuel 23:1, 2; 2 Timoteus 3:16.

Hvordan arver et barn sine forældres karaktertræk?

HVORDAN ER TEKSTEN BLEVET TIL?

Når forskere forklarer ét mysterium, sker det ofte at de åbner døren for et andet. Det gjaldt også i forbindelse med opdagelsen af dna’et. Da man forstod at det indeholder kodede informationer, var der nogle eftertænksomme mennesker der spurgte: ‘Hvordan er informationerne blevet til?’ Der var selvfølgelig ingen mennesker der var vidne til dannelsen af det første dna-molekyle, så vi må drage vores egne konklusioner. Men disse konklusioner behøver ikke at bygge på spekulationer. Overvej følgende eksempler:

  • I 1999 fandt man i Pakistan nogle meget gamle potteskår med usædvanlige markeringer, eller symboler. Markeringerne er stadig ikke blevet afkodet. Ikke desto mindre anser man dem for at være lavet af mennesker.

  • Nogle få år efter at Watson og Crick havde opdaget dna’ets struktur, foretog to fysikere en søgning efter kodede radiosignaler fra rummet. På den måde begyndte menneskets søgen efter intelligens i rummet.

Hvad er pointen? Mennesker forbinder informationer med intelligens, uanset om det er informationer i form af symboler på et potteskår eller signaler fra rummet. De har ikke brug for at se informationerne blive til for at drage den konklusion. Men da man opdagede den mest avancerede kode mennesket kender til – livets kode – var der mange der ignorerede denne logik og mente at dna’et var blevet til som følge af tilfældige processer. Er det fornuftigt? Er det velunderbygget? Er det videnskabeligt? Flere ansete forskere siger nej, blandt andet ph.d. Gene Hwang og professor Yan-Der Hsuuw. Tænk over det de siger.

Ph.d. Gene Hwang studerer genetikkens matematiske grundlag. På et tidspunkt troede han på evolutionen, men hans forskning fik ham til at ændre syn. Han fortæller til Vågn op!: “Studiet af genetikken giver indsigt i livets mekanismer – en indsigt der fylder mig med dyb respekt for Skaberens visdom.”

Professor Yan-Der Hsuuw leder forskningen i embryoer på Taiwans National Pingtung University of Science and Technology. Han troede også engang på evolutionen – indtil hans forskning fik ham til at konkludere noget andet. Om celledeling og specialisering siger han: “De rigtige celler må produceres i den rigtige rækkefølge og de rigtige steder. Først samler de sig til væv, som igen samler sig til organer og lemmer. Hvilken ingeniør kunne overhovedet forestille sig at skrive instruktionerne til sådan en proces? Dog er instruktionerne for embryoets udvikling på storslået måde skrevet i dna’et. Når jeg tænker over skønheden i det hele, er jeg overbevist om at livet blev designet af Gud.”

Gene Hwang (til venstre) og Yan-Der Hsuuw

HAR DET NOGEN BETYDNING?

Ja, bestemt! Hvis det er Gud der har skabt livet, er det retfærdigvis ham der fortjener anerkendelse, ikke evolutionen. (Åbenbaringen 4:11) Og hvis vi er en vís Skabers værk, må der være en grund til at vi er her. Det ville ikke være tilfældet hvis livet var et resultat af tilfældige processer. *

Mange mennesker længes virkelig efter tilfredsstillende svar. “Menneskets søgen efter mening er den primære drivkraft i dets liv,” sagde Viktor Frankl, der var professor i neurologi og psykiatri. Sagt på en anden måde: Vi har en åndelig sult som vi længes efter at stille. Det giver kun mening hvis vi er skabt af Gud. Hvis vi er Guds værk, har han så givet os mulighed for at få tilfredsstillet vores åndelige behov?

Jesus Kristus svarede på det spørgsmål med ordene: “Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas [Guds] mund.” (Mattæus 4:4) Jehovas ord, der er nedskrevet i Bibelen, har stillet millioner af menneskers åndelige sult, hvilket har givet dem en mening med livet og et håb for fremtiden. (1 Thessaloniker 2:13) Bibelen kan gøre det samme for dig. Denne unikke bog fortjener i hvert fald din opmærksomhed.

^ par. 3 Watson og Crick baserede deres arbejde på andres forskning i dna’et. Dna står for deoxyribonukleinsyre. – Se rammen “ Dna – Vigtige årstal”.

^ par. 6 Bogstaverne står for adenin, cytosin, guanin og thymin.

^ par. 22 Spørgsmålet om skabelse eller evolution bliver uddybet i brochurerne Fem gode spørgsmål om livets oprindelse og Er livet en Skabers værk? De findes på www.mt711.com.