HAR du mistet tilliden til organiseret religion? I så fald er du ikke den eneste. I mange lande stiger antallet af mennesker der betegner sig selv som ikkereligiøse – en tendens der tyder på en usikker fremtid for religion som institution. Læg mærke til de statistiske oplysninger fra nogle af landene.

Der er mange forskellige grunde til at folk bliver desillusionerede over religion. Deriblandt religiøst motiveret eller religiøst accepteret vold og terror, sexskandaler hvor religiøse ledere er indblandet, men også mindre åbenlyse faktorer – som måske spiller en større rolle. De indbefatter følgende:

• Større velstand: “Jo rigere man bliver, jo mindre religiøs betegner man sig selv som,” fremgår det af Global Index of Religion and Atheism. Det er en bemærkelsesværdig betragtning, for i mange lande er velstanden steget markant. Nogle steder har folk en “levestandard der ville have gjort selv den mægtigste konge for to hundrede år siden grøn af misundelse”, siger ph.d. John V.C. Nye, der er ekspert i økonomi.

  HVAD BIBELEN SIGER: Bibelen har forudsagt at kærlighed til penge og fornøjelser vil fortrænge kærligheden til Gud og medmennesker i “de sidste dage”. (2 Timoteus 3:1-5) Med tanke på den fare rigdom kan udgøre for en åndeligt set, sagde en bibelskribent til Jehova Gud: “Giv mig hverken fattigdom eller rigdom.” Hvorfor bad han om det? “Så jeg ikke bliver mæt og fornægter dig,” fortsatte han. – Ordsprogene 30:8, 9.

• Religiøse traditioner og moralnormer: Mange, især unge, mener at de religiøse organisationer er irrelevante og umoderne. Andre har mistet tilliden til religion. “Hvis man ser på hvordan kirkerne har opført sig gennem århundrederne,” siger Tim Maguire, talsmand for Humanist Society Scotland, “har folk valgt dem fra fordi de ikke længere har tillid til dem som dommere i moralske anliggender.”

  HVAD BIBELEN SIGER: Jesus Kristus sagde advarende om falske lærere: “I kan kende dem på deres frugter. ... Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter.” (Mattæus 7:15-18) “Dårlige frugter” indbefatter indblanden i politik og godkendelse af ting som Gud ikke synes om, for eksempel homoseksualitet. (Johannes 15:19; Romerne 1:25-27) Det indbefatter også at man erstatter Bibelens fornuftige lære med tomme ritualer og traditioner. (Mattæus 15:3, 9) Jesus befalede: “Giv mine små får føde.” (Johannes 21:17) Men i dag følger de fleste religiøse ledere ikke denne befaling, og som et resultat heraf føler mange mennesker sig åndeligt udsultede.

•   Religion og penge: Ifølge analyseinstituttet Pew Research Center synes mange at man i religionerne lægger for stor vægt på penge. Hertil kommer at nogle religiøse ledere – i skarp kontrast til de menige medlemmer – lever i overdådighed. I en tysk by hvor mange kirkegængere kæmper for at få økonomien til at hænge sammen, er biskoppen for eksempel blevet anklaget for at leve i overdreven luksus. Hans livsstil har forarget mange lokale katolikker. Og i Nigeria, “hvor 100 millioner mennesker lever for mindre end én euro om dagen, er den ekstravagante livsstil som nogle præster har, begyndt at blive et problem”, oplyser bladet GEO.

  HVAD BIBELEN SIGER: Bibelskribenten Paulus skrev: “Vi er ikke nogle der søger at tjene på Guds ord.” (2 Korinther 2:17, fodnote) Selvom Paulus var en fremtrædende person i den første kristne menighed, udførte han ofte fysisk arbejde for ikke at ligge andre til byrde økonomisk. (Apostelgerninger 20:34) Den indstilling var et udtryk for lydighed mod Jesu bud: “I har fået det for intet, I skal give det for intet.” – Mattæus 10:7, 8.

I overensstemmelse med disse principper tager Jehovas Vidner ikke betaling for deres publikationer eller deres bibelundervisning. De betaler heller ikke tiende eller indsamler penge ved deres møder. Derimod dækkes udgifterne af anonyme, frivillige bidrag. – Mattæus 6:2, 3.

For år tilbage kunne man nok slet ikke have forestillet sig den situation organiseret religion befinder sig i i dag. Men Gud har forudset udviklingen og på forhånd omtalt den i Bibelen. I symbolske vendinger sammenligner Gud alle religioner der ikke er trofaste mod ham, med en karismatisk prostitueret ved navn “Babylon den Store”. – Åbenbaringen 17:1, 5.

Det er en god sammenligning, for religionerne har, skønt de påstår at være tro mod Gud, indgået samarbejde med verdens ledere for at opnå indflydelse og rigdom. Åbenbaringen 18:9 siger meget rammende at “jordens konger ... har begået utugt med hende”. Udtrykket “Babylon” er også passende, for mange forkerte religiøse læresætninger og skikke, deriblandt sjælens udødelighed, treenige guder og okkultisme, har deres rødder i oldtidens Babylon, en by der var gennemsyret af falsk religion og overtro. * – Esajas 47:1, 8-11.

Den mægtige by Babylon faldt da dens beskyttende vande – en voldgrav der fik sit vand fra floden Eufrat – blev ‘tørret bort’ og medernes og persernes hær fik mulighed for at indtage byen. (Jeremias 50:1, 2, 38) Faktisk blev Babylon erobret på én nat! – Daniel 5:7, 28, 30.

“Babylon den Store” beskrives også som en der “sidder på mange vande”. Bibelen forklarer at disse vande betyder  “folk og skarer” – de millioner af mennesker der støtter falsk religion. (Åbenbaringen 17:1, 15) Bibelen har forudsagt at de symbolske vande vil tørre bort, og det vil varsle en nært forestående og hurtig ødelæggelse af nutidens “Babylon”. (Åbenbaringen 16:12; 18:8) Men hvem vil stå bag denne ødelæggelse? Det vil hendes politiske samarbejdspartnere, hvis kærlighed til hende vil blive vendt til had. De vil også plyndre hende, eller i symbolsk forstand “æde hendes kød”. – Åbenbaringen 17:16, 17. *

På grund af det der venter “Babylon den Store”, advarer Gud i sin kærlighed: “Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.” (Åbenbaringen 18:4) Gud retter sin advarsel til dem der er oprørte over religiøse, undertrykkende læresætninger og som ønsker at glæde Gud – folk som Gaffar og Hediye, der er omtalt tidligere.

Før Gaffar begyndte at studere Bibelen, betragtede han Gud som en man primært skulle adlyde af frygt. “Det var en lettelse at lære at Jehova er kærlighedens Gud, og at han ønsker at vi først og fremmest skal adlyde ham af kærlighed,” fortæller han. (1 Johannes 4:8; 5:3) Hediye fik fred i sindet da hun fandt ud af at det ikke var Gud der havde gjort hende forældreløs, og at hendes situation ikke var forudbestemt. Hun blev trøstet af bibelvers som Jakob 1:13, der siger at Gud ikke prøver nogen med noget ondt. Hun og Gaffar tog de bibelske sandheder til sig og forlod “Babylon”. – Johannes 17:17.

Når “Babylon den Store” bliver fjernet, vil det ikke gå ud over dem der har adlydt Gud og forladt hende for at “tilbede Faderen i ånd og sandhed”. (Johannes 4:23) Deres håb er at se jorden “fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund”. – Esajas 11:9.

Ja, falsk religion og de dårlige følger deraf vil blive fjernet for altid, for Gud ‘kan ikke lyve’. (Titus 1:2) Men sand religion vil bestå for evigt!