Jeg blev født i Paddington, en tætbefolket del af London. Jeg boede sammen med min mor og mine tre storesøstre. Min far havde problemer med alkohol, så han var ikke en ret stor del af mit liv.

Da jeg var lille, lærte min mor mig at bede til Gud hver aften. Jeg havde en lille bibel der kun indeholdt Salmerne, og jeg fandt selv på melodier så jeg kunne synge dem. Jeg kan huske at jeg læste en sætning i en af mine andre bøger som jeg ikke kunne lade være med at tænke på: “En dag vil der ikke længere være noget der hedder ‘i morgen’.” Det fik mig til at ligge søvnløs om natten mens jeg spekulerede over hvad der ville ske i fremtiden. ‘Lever vi virkelig bare for at dø?’ tænkte jeg. ‘Hvorfor er jeg her overhovedet?’ Jeg havde ikke lyst til at dø!

Jeg begyndte at interessere mig for det okkulte, og jeg forsøgte at tale med de døde. Sammen med nogle af mine klassekammerater tog jeg ofte hen på kirkegårde, og vi så også gyserfilm sammen. Vi syntes at det var både spændende og skræmmende.

Allerede som tiårig begyndte jeg at komme på afveje. Jeg begyndte at ryge og blev hurtigt afhængig af tobak. Senere blev jeg introduceret for marihuana. Jeg drak alkohol allerede som 11-årig. Jeg kunne ikke lide smagen, men jeg kunne godt lide at være fuld. Jeg elskede også musik og dans, så hver gang muligheden bød sig, tog jeg til fester og på natklub. Jeg plejede at snige mig ud sent om aftenen og komme tilbage igen lige inden det blev lyst. Mange gange var jeg så træt næste dag at jeg pjækkede fra skole. Og når jeg endelig var i skole, drak jeg ofte i frikvartererne.

Det sidste år jeg gik i skole, fik jeg meget dårlige karakterer. Da min mor opdagede hvor afsporet mit liv var, blev hun vred og skuffet. Efter at vi havde været oppe at skændes, stak jeg af hjemmefra. I en periode boede jeg hos min kæreste, Tony, som var rastafari. Han var involveret i kriminalitet, solgte stoffer og havde ry for at være ekstremt voldelig. Efter kort tid blev jeg gravid. Jeg var kun 16 da jeg fødte vores søn.

Første gang jeg mødte Jehovas Vidner, var da jeg boede på et hjem for enlige mødre med små børn. De lokale myndigheder havde sørget for et værelse til mig. To kvindelige Vidner besøgte regelmæssigt nogle af de andre unge mødre. En dag var jeg med da de drøftede Bibelen sammen. Mit mål var at bevise at Vidnerne tog fejl. Men ud fra Bibelen besvarede de roligt hvert eneste af mine spørgsmål på en klar og tydelig måde. De var så søde og venlige – noget som tiltalte mig meget. Derfor sagde jeg ja til selv at få et bibelstudium.

Der gik ikke længe før jeg lærte noget ud fra Bibelen der ændrede mit liv. Lige siden jeg var lille, havde jeg været bange for at dø. Men nu lærte jeg om den opstandelse som Jesus fortalte andre om! (Johannes 5:28, 29) Jeg lærte også at Gud har omsorg for mig personligt. (1 Peter 5:7) Noget der især rørte mit hjerte, var ordene i Jeremias 29:11: “‘For jeg kender selv de tanker jeg tænker om jer,’ lyder Jehovas udsagn, ‘tanker om fred, og ikke om ulykke, for at give jer en fremtid og et håb.’” Jeg begyndte at tro på at jeg kunne komme til at leve evigt i et paradis på jorden. – Salme 37:29.

Jeg kunne mærke at Jehovas Vidner virkelig elskede mig. Første gang jeg var til et af deres møder, oplevede jeg en varm og imødekommende atmosfære – alle var så utroligt venlige! (Johannes 13:34, 35) Det stod i skarp kontrast til hvordan jeg var blevet modtaget i en lokal kirke. Vidnerne tog godt imod mig på trods af min situation. De viste mig opmærksomhed og omsorg, brugte tid på mig og hjalp mig ofte med praktiske ting. Jeg havde fået en stor, kærlig familie.

Ud fra det jeg lærte under mit bibelstudium, indså jeg at hvis jeg skulle leve op til Guds høje moralnormer, måtte jeg foretage nogle forandringer i mit liv. Det var ikke let for mig at holde op med at ryge. Desuden oplevede jeg at noget af det musik jeg lyttede til, forstærkede min lyst til at ryge marihuana, så jeg begyndte at høre noget andet musik. Jeg holdt op med at gå til fester og på natklub, hvor jeg ville blive fristet til at drikke mig fuld. Og jeg fandt nogle nye venner som kunne have en positiv indflydelse på mig og hjælpe mig med at ændre mit liv. – Ordsprogene 13:20.

I mellemtiden havde Jehovas Vidner også studeret Bibelen med Tony. Efterhånden som de besvarede hans spørgsmål ved hjælp af Bibelen, blev han overbevist om at det han lærte, var sandheden. Han gjorde store forandringer i sit liv. Han afbrød kontakten til sin gamle, voldelige omgangskreds, han holdt op med at begå kriminalitet og stoppede med at ryge marihuana. Vi ville gerne glæde Jehova fuldt ud og give vores søn en stabil opvækst. Derfor besluttede vi at få vores parforhold bragt i orden, og i 1982 blev vi gift.

Jeg kan huske at jeg fandt frem til beretninger i Vagttårnet og Vågn op! * om nogle der havde haft succes med at gøre de samme forandringer som jeg gerne ville foretage. Det var meget motiverende for mig! Jeg følte mig styrket til at fortsætte kampen og ikke give op. Jeg blev ved med at bede til Jehova om at han heller ikke måtte opgive mig. Tony og jeg blev døbt som Jehovas Vidner i juli 1982.

At have Jehova som ven har reddet mit liv. Tony og jeg har også mærket Jehovas støtte når vi har haft det svært. Vi har lært at stole på ham i svære tider, og vi føler at han altid har hjulpet vores familie og sørget for os. – Salme 55:22.

Det har givet mig stor glæde at hjælpe vores søn og datter til at få et lige så nært forhold til Jehova som jeg selv har. Og nu glæder jeg mig over at se deres børn vokse op og lære Jehova at kende.

Nu kan jeg sove godt om natten fordi jeg ikke længere bekymrer mig om fremtiden og døden. Tony og jeg er fuldt optaget af hver uge at rejse rundt for at opmuntre andre Jehovas Vidner i forskellige menigheder. Sammen med dem fortæller vi andre at hvis de viser tro på Jesus, har de også mulighed for at få evigt liv.