Rosie fortæller: “Jeg blev overvældet af bekymringer fordi jeg inde i mit hoved gjorde problemet større end det i virkeligheden var, eller fordi jeg forestillede mig det værst tænkelige scenarie.” Et af de bibelvers der hjalp hende, var Mattæus 6:34, hvor Jesus siger: “Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i det der er dårligt den dag.” Rosie lærte at holde op med at bekymre sig om hvad der måske sker i morgen. Hun siger: “Jeg havde problemer nok i forvejen, så der var ingen grund til at jeg bekymrede mig om noget der ikke var sket endnu, og som sikkert heller aldrig ville ske.”

Yasmine følte også at hendes tendens til at bekymre sig havde taget overhånd. “Ofte græd jeg og kunne ikke sove. De negative tanker jeg havde, tærede hårdt på mig.” Det der står i 1 Peter 5:7, hjalp hende: “Kast ... al jeres bekymring på [Gud], for han tager sig af jer.” Yasmine fortæller: “Jeg blev ved med at bede til Jehova, og han besvarede mine bønner. Det var som om der blev fjernet en tung byrde fra mine skuldre. Der kan stadig dukke negative tanker op en gang i mellem, men nu ved jeg hvordan jeg skal håndtere dem.”

En ung kvinde der hedder Isabella, var vant til at udskyde tingene. Hun siger: “Det må være noget arveligt, for min far gør det også. I stedet for at gøre det jeg burde, ender jeg ofte med bare at slappe af og se fjernsyn. Det er en rigtig dårlig vane, for det gør en stresset, og man får ikke gjort tingene ordentligt.” Tilskyndelsen i 2 Timoteus 2:15 var lige det hun havde brug for. Der siges: “Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over.” Isabella siger: “Jeg følte at jeg skuffede Jehova når jeg udskød tingene.” Siden da har hun gjort store forandringer.

Kelsey, der havde samme problem, siger: “Jeg plejede at gøre tingene i sidste øjeblik. Det gjorde mig stresset og ked af det og gik ud over min søvn. Det var slet ikke godt for mig.” Kelsey blev hjulpet af det der står i Ordsprogene 13:16: “Enhver der er klog handler med kundskab, men tåben udbreder sin dårskab.” Hun fortæller hvad hun lærte af bibelverset: “Man bliver nødt til at tænke praktisk og være bedre til at planlægge. Nu har jeg en kalender liggende på mit bord. Og på den måde kan jeg holde styr på mit liv og undgå at udskyde tingene.”

“Min mand forlod mig og vores fire små børn,” fortæller Kirsten. Hun oplevede personligt det der står i Ordsprogene 17:17: “En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.” Kirsten søgte hjælp hos andre der tilbeder Jehova. “Mine venner støttede mig på mange forskellige måder,” siger hun. “Nogle gange stod der dagligvarer og blomster til mig ved hoveddøren. Hele tre gange troppede en lille hær af venner op og hjalp os med at flytte. Der var også en der hjalp mig med at finde arbejde. Mine venner var der altid for mig.”

Veronica, der blev omtalt tidligere, kæmpede også med ensomhed. Hun fortæller: “Alle omkring mig havde en familie de kunne være sammen med. Men jeg var helt alene og følte mig meget ensom.” Hun fandt trøst i ordene i Salme 68:6: “Gud giver de ensomme et hus at bo i.” Veronica forklarer hvorfor det hjalp hende: “Jeg vidste at verset handler om mere end bare et bogstaveligt hus. Jehova giver os et åndeligt hjem, et trygt sted hvor vi kan få nære venner og knytte os til andre der elsker ham. Men for at få et nærmere forhold til andre var det nødvendigt at jeg først fik et nærmere forhold til Gud. Det var Salme 37:4 med til at motivere mig til. Der står: ‘Lad Jehova være din største glæde, og han vil give dig hvad dit hjerte beder om.’”

Veronica fortæller: “Jeg indså at jeg var nødt til at styrke mit forhold til Jehova. Han er den bedste ven man kan få. Desuden lavede jeg en liste med ting jeg kunne foretage mig sammen med andre, så jeg kunne få venskaber der byggede på åndelige værdier. Jeg lærte at fokusere på det gode i andre og ikke på deres fejl.”

Jehovas Vidner er selvfølgelig ikke perfekte, de har problemer ligesom alle andre. Bibelens principper motiverer dem til at hjælpe andre, og sådan nogle venner er gode at have. Mange kæmper dog med problemer der ikke umiddelbart er nogen løsning på, som for eksempel kronisk sygdom og sorg. Kan Bibelen hjælpe i sådanne situationer?