Gå direkte til indholdet

Hvorfor holder Jehovas Vidner Herrens måltid på en anden måde end andre religioner?

Hvorfor holder Jehovas Vidner Herrens måltid på en anden måde end andre religioner?

 Vi følger nøje Bibelen når vi holder Herrens aftensmåltid, også kendt som “Herrens måltid”, den sidste nadver og højtiden til minde om Jesus’ død. (1 Korinther 11:20; da. aut. © DDB 1992) I modsætning hertil er mange læresætninger og ritualer i andre trossamfund vedrørende denne højtid ikke baseret på Bibelen.

Formål

 Formålet med Herrens aftensmåltid er at mindes Jesus og vise taknemmelighed for det offer han bragte for os. (Mattæus 20:28; 1 Korinther 11:24) Højtiden er ikke et sakramente eller et religiøst ritual der giver en person nåde eller tilgivelse for synder. a Bibelen lærer at vores synder kan blive tilgivet, ikke gennem et religiøst ritual, men kun gennem tro på Jesus. – Romerne 3:25; 1 Johannes 2:1, 2.

Hvor ofte?

 Jesus befalede sine disciple at holde Herrens aftensmåltid, men han sagde ikke præcis hvor ofte. (Lukas 22:19) Nogle mener at det skal holdes hver måned, mens andre holder det hver uge, hver dag eller endda flere gange om dagen. Andre igen mener at man skal holde det så ofte man synes. b Men der er nogle faktorer man bør tage i betragtning.

 Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid på dagen for den jødiske påske, og han døde senere samme dag. (Mattæus 26:1, 2) Det var ikke nogen tilfældighed. Bibelen sammenligner Jesus’ offer med påskelammet. (1 Korinther 5:7, 8) Påsken blev fejret én gang om året. (2 Mosebog 12:1-6; 3 Mosebog 23:5) På samme måde holdt de første kristne højtiden til minde om Jesus’ død én gang om året, c og Jehovas Vidner følger dette bibelbaserede mønster.

Dato og tidspunkt

 Det mønster Jesus fastsatte, hjælper os ikke kun til at afgøre hvor ofte vi skal holde mindehøjtiden, men også dato og tidspunkt for afholdelsen. Han introducerede højtiden efter solnedgang den 14. nisan år 33 ifølge Bibelens månekalender. (Mattæus 26:18-20, 26) Vi holder også mindehøjtiden hvert år på denne dato og gør dermed som de første kristne. d

 Den 14. nisan år 33 var en fredag, men den ugedag som denne dato falder på, kan variere fra år til år. Vi fastsætter hvert år dagen for hvornår den 14. nisan falder, ved at bruge samme metode som på Jesus’ tid frem for at bruge den metode der bliver brugt i nutidens jødiske kalender. e

Brødet og vinen

 I forbindelse med den nye højtid brugte Jesus usyret brød og rødvin der var tilovers fra påskemåltidet. (Mattæus 26:26-28) Vi følger eksemplet og bruger brød der ikke indeholder surdej eller andre tilsatte ingredienser, og vi bruger almindelig rødvin, ikke druesaft eller vin der er tilsat sukker, ekstra alkohol eller krydderier.

 Nogle trossamfund bruger brød der indeholder surdej eller gær, men surdej er ofte brugt i Bibelen som et symbol på synd og fordærv. (Lukas 12:1; 1 Korinther 5:6-8; Galaterne 5:7-9) Derfor er det kun brød uden surdej og andre tilsatte ingredienser der er et passende symbol på Kristus’ syndfri legeme. (1 Peter 2:22) En anden praksis der ikke er bibelsk begrundet, er at erstatte vin med ugæret druesaft. Nogle kirkesamfund har denne praksis på grund af deres ubibelske forbud mod at drikke alkohol. – 1 Timoteus 5:23.

Symboler, ikke bogstaveligt kød og blod

 Det usyrede brød og rødvinen der bruges ved mindehøjtiden, er symboler på Kristus’ kød og blod. Brødet og vinen bliver ikke mirakuløst forvandlet til hans bogstavelige kød og blod, som nogle mener. Overvej den bibelske begrundelse for denne forståelse.

  •   Hvis Jesus havde befalet sine disciple at de skulle drikke hans blod, ville han have bedt dem om at overtræde Guds lov om at afholde sig fra blod. (1 Mosebog 9:4; Apostelgerninger 15:28, 29) Men det kunne ikke være tilfældet, for Jesus ville aldrig oplære andre til at overtræde Guds lov angående blodets hellighed. – Johannes 8:28, 29.

  •   Hvis apostlene bogstaveligt talt skulle drikke Jesus’ blod, ville han ikke have sagt: “Mit blod ... skal udgydes.” Dermed gjorde han det klart for dem at hans offer endnu ikke var bragt. – Mattæus 26:28.

  •   Jesus’ offer blev bragt “én gang for alle”. (Hebræerne 9:25, 26) Men hvis brødet og vinen blev forvandlet til hans kød og blod under Herrens aftensmåltid, ville de der spiste af brødet og drak af vinen, gentage dette offer.

  •   Jesus sagde: “Bliv ved med at gøre dette til minde om mig,” ikke “for at bringe mig som et offer”. – 1 Korinther 11:24.

 De der tror på transsubstantiation, at brødet og vinen bliver forvandlet til Jesus’ bogstavelige legeme og blod, baserer denne læresætning på ordlyden i bestemte bibelvers. For eksempel gengiver mange bibeloversættelser Jesus’ ord om vinen i Mattæus 26:28 med “dette er mit blod”. Men Jesus’ ord kan også oversættes med “dette betyder mit blod”, “dette repræsenterer mit blod” eller “dette betegner mit blod”. f Jesus underviste som så mange gange før ved hjælp af en metafor. – Mattæus 13:34, 35.

Hvem tager af brødet og vinen?

 Når Jehovas Vidner holder Herrens aftensmåltid, er det kun en lille gruppe af os der tager af brødet og vinen. Hvorfor er det sådan?

 Jesus’ udgydte blod var grundlaget for “en ny pagt” der erstattede pagten mellem Jehova Gud og fortidens Israel. (Hebræerne 8:10-13) De der er med i denne nye pagt, tager af brødet og vinen. Dette gælder dog ikke alle kristne, men kun dem der har fået en særlig kaldelse af Gud. (Hebræerne 9:15; Lukas 22:20) De skal regere i himlen sammen med Kristus, og ifølge Bibelen er det kun 144.000 der modtager dette privilegium. – Lukas 22:28-30; Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1, 3.

 I modsætning til den “lille hjord” der er kaldet til at regere sammen med Kristus, har størstedelen af os et håb om at være en del af “en stor skare” der får evigt liv på jorden. (Lukas 12:32; Åbenbaringen 7:9, 10) De af os der har et jordisk håb, tager ikke af brødet og vinen, men vi overværer denne højtid for at udtrykke vores taknemmelighed for det offer Jesus bragte for vores skyld. – 1 Johannes 2:2.

a I McClintock og Strongs Cyclopedia, bind IX, side 212, står der: “Udtrykket sakramente findes ikke i N.T. [Det Nye Testamente], og det græske ord μυστήριον [mysteʹrion] anvendes heller ikke i noget tilfælde i forbindelse med dåb, med Herrens aftensmåltid eller med nogen ceremoni.”

b Nogle bibeloversættelser bruger udtrykket “så ofte som” i forbindelse med Herrens aftensmåltid, og man har tolket det sådan at det handler om hvor ofte man skal holde aftensmåltidet. Men den korrekte betydning af udtrykket på originalsproget i denne sammenhæng er “hver gang”. – 1 Korinther 11:25, 26; da. aut. © DDB 1992.

c Se The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge, bind IV, side 43-44, og McClintock og Strongs Cyclopedia, bind VIII, side 836.

d Se The New Cambridge History of the Bible, bind 1, side 841.

e Nutidens jødiske kalender fastsætter tidspunktet for hvornår nisan måned begynder ved hjælp af den astronomiske nymåne, men den metode blev ikke brugt i det første århundrede. Derimod begyndte måneden når nymånen begyndte at blive synlig i Jerusalem, og det kan være én dag eller mere efter tidspunktet for den astronomiske nymåne. Denne forskel er en af grundene til at datoen for hvornår Jehovas Vidner holder mindehøjtid, kan være forskellig fra den dato jøderne i dag holder påske.

f Se A New Translation of the Bible, af James Moffatt; The Christian’s Bible – New Testament, af George N. LeFevre; og The Original New Testament, af Hugh J. Schonfield.