Gå direkte til indholdet

Byggefrivillige uden for Afdelingskontoret i Colombia

29. SEPTEMBER 2023
COLOMBIA

Det nyrenoverede afdelingskontor i Colombia slår igen dørene op for rundvisninger

Det nyrenoverede afdelingskontor i Colombia slår igen dørene op for rundvisninger

Der blev for nylig lagt sidste hånd på den omfattende renovering af Afdelingskontoret i Colombia. Projektet begyndte i februar 2019 og sluttede i marts 2023. Over 200 frivillige byggearbejdere fra blandt andet Australien, Canada, Chile, Den Dominikanske Republik, England og USA hjalp til med renoveringen.

En mor og en søn på rundvisning i de nyrenoverede faciliteter i Colombia

Siden den 1. juni 2023 har gæster kunnet komme på rundvisning og se de nyrenoverede faciliteter. Bror John Rodriguez, der blev døbt under covid-19-pandemien, havde aldrig før været på et afdelingskontor. Han sagde: “Det arbejde der bliver udført her, er et udtryk for Jehovas kærlighed og storhed. Jeg er så glad og taknemmelig for at være en del af hans fantastiske organisation.” En anden bror sagde: “Det er meget imponerende at se hvordan brødrene har brugt de nyeste teknologier og materialer. Renoveringen er et bevis på at Jehovas organisation hele tiden er under udvikling.”

Afdelingskontoret, der ligger 42 kilometer nordvest for Bogotá, fører tilsyn med arbejdet i Bolivia og Colombia. Det er her der bliver trykt publikationer til både Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela. Den seneste ombygning gør at vi bedre kan imødekomme væksten i de lande. I alt blev over 350 lejligheder og kontorer renoveret, og der blev bygget 156 nye kontorer. Derudover er der blevet bygget nye klasselokaler og konferencerum, og man har også gjort bygningerne mere rundvisningsvenlige end før.

Det nyrenoverede auditorium med 420 pladser på Afdelingskontoret i Colombia. Indsat billede: Brødre der renoverer auditoriet

Bror Tait Boulais, der er koordinator for byggeudvalget, fortæller: “Covid-19-pandemien medførte mange udfordringer, men vi har tydeligt mærket Jehovas velsignelse. Vi var nødt til at klare os med færre byggearbejdere end planlagt, men de ville hellere end gerne give en hånd med selvom de måske skulle udføre en opgave som de kun havde lidt eller slet ingen erfaring med. Ligesom det var tilfældet med mange af Guds trofaste tjenere i fortiden, hjalp Jehovas ånd dem til hurtigt blive eksperter inden for helt nye fag.”

Vi er sikre på at de nyrenoverede faciliteter vil være en stor hjælp i den her del af verden, hvor vi oplever stor vækst. – Apostlenes Gerninger 1:8.