Den 27. januar 2021 afholdt landdagen i Baden-Württemberg, Tyskland, deres årlige mindehøjtidelighed for ofrene for naziregimet under Anden Verdenskrig, og denne gang fokuserede de på Jehovas Vidner. På grund af covid-19-pandemien blev højtideligheden afholdt online. Mere end 37.000 fra Østrig, Tyskland, Holland og Schweiz så med. Optagelsen af programmet er efterfølgende blevet set omkring 78.000 gange.

Formanden for landdagen i Baden-Württemberg, Muhterem Aras, sagde at “de historiske kendsgerninger bekræfter at Jehovas Vidner blev forfulgt, ... men alligevel er der ikke så stor viden om det i offentligheden”. Hun fortsatte med at sige at de Jehovas Vidner der gennemlevede denne mørke tid, er “rollemodeller for os i dag når det drejer sig om at tackle had og fordomme, og at undgå vold”.

Muhterem Aras, formanden for landdagen, fremhævede det Anna Denz, et Jehovas Vidne fra Lörrach, Baden-Württemberg, oplevede. Hendes forældre døde i koncentrationslejr. Anna nægtede at sige “Heil Hitler” i skolen. På et tidspunkt hjalp nogle af hendes trosfæller hende med at flygte til Schweiz. Senere flyttede Anna og hendes mand til USA. “Anna Denz var modig og gik ikke på kompromis,” udtalte formanden. “Det var hendes tro der gav hende styrke.”

Historikeren Hans Hesse forklarede at Jehovas Vidner blev forbudt i Tyskland i 1933, kun to måneder efter at nazisterne var kommet til magten. Han fortalte at vores brødre “trodsede forbuddet og uddelte foldere og fortsatte med at forkynde”.

Historikeren fremhævede beretningen om bror Gustaf Stange. Da bror Stange kom for retten fordi han nægtede at gå i militæret, spurgte anklagerne ham: “Hvad ville der ske hvis alle gjorde ligesom dig?” Vores bror svarede: “Så ville krigen standse med det samme.”

Under mindehøjtideligheden blev musikken fra en af Rigets sange, “Forkynd, I vidner!”, afspillet. Bror Wolfram Slupina, der fører tilsyn med Informationstjenesten på Afdelingskontoret i Centraleuropa, fortalte at bror Erich Frost, der var professionel musiker, skrev den oprindelige tekst til denne sang i 1942 mens han sad i koncentrationslejren Sachsenhausen. I et interview der blev optaget for mange år siden, forklarede bror Frost at formålet med sangen var at opmuntre de andre i koncentrationslejren fordi “mishandlingen i lejren var uudholdelig”.

Mara og Finn Kemper, der er 13 og 15 år, og som også er Jehovas Vidner, interviewede søster Simone Arnold Liebster, der har overlevet nazisternes forfølgelse. Som barn blev søster Liebster udsat for en hård behandling. Fordi hun ikke ville være nazist, sendte myndighederne hende på opdragelsesanstalt. Hun fortalte at hun “følte stor glæde” hver gang hun stod fast trods flere forsøg på at bryde hendes integritet.

Vi er meget glade for at mange mennesker på grund af denne mindehøjtidelighed har hørt om Jehova, der har bevist at han er en Hjælper man kan regne med, i en tid med hård forfølgelse. – Hebræerne 13:6.