Skip to content

Skip to table of contents

OMESODEL A SUOBEL ER A MEDAL TIA EL BABIER | A BIBLIA​—A CHISEL A ULEKERREUIL ME A OMENGETMEKLEL

A Biblia a mle Sebechel el Mukerreu me Ngdiak Lemetemall

A Biblia a mle Sebechel el Mukerreu me Ngdiak Lemetemall

A TELEMELLEL: A papyrus me a parchment aike el klekedall el luluusbech a remilluches er a Biblia me tirke el copyist. * (2 Timothy 4:13) Me ngoeak a ngera el rolel, e aika el klekedall a mle sebechel el mo uchul a telemellel me a okngemedel a Biblia?

A papyrus a di beot el mesodel e mengubet a chiro er ngii e metemall. A re Egyptologists el Richard Parkinson me a Stephen Quirke a melekoi el kmo: “A llel a sebechel mo mechut e mecherad el di mo ua chebechab. Me sel lemedechel el meketeket e ngsebechel ngii el iluil el babier el mo bekngiuk e mo dekimes e meka er a mekekerei el charm. E ileakl a lsekum ngdelakl e ngkmal soal aike el white ants el menga er ngii.” A bebil er aika el babier el blo lebetik er a uriul a di milenga er a sils me a lechub e ngdelekimes me ngmiltemall.

A parchment a lmuut el mesisiich er a papyrus, engdi ngdirrek el sebechel el metemall a lsekum ngdiak dekerekikl er ngii me ngdi menga er a sils me a delekimes me a mesisiich el kleald. * A charm a dirrek el kmal soal aika el klekedall. Me a babier el Everyday Writing in the Graeco-Roman East, a mesaod el kirel aike el babier er a irechar el kmo, “aikang a metetemall el klalo me a lsekum ngdimlak lemetemall, e ngbelkul a kmo ngmle ungil el kltmokl.” Me oleko Biblia a miltemall e a klumech er ngii me ngdirrek el ngilemed.

A ROLEL E NGMLUKERREU A BIBLIA: A llach er a Judea a milengelechel er a rebek el mo king el mo “oiuid er a ta er a babier a llach” el ngar er aike el kot el eim el babier er a Biblia. (Duteronomi 17:18) Me a lmuut el tang, tirke el copyist a riruul a kmal betok el manuscript, me ngar er a taem er a rekot el Kristiano e a Bades a mlo sebeched el metik er a chelsel aike el blil a ongdibel er a beluu er a Israel el mo lmuut er a cheroid el beluu er a Masedonia! (Lukas 4:16, 17; Rellir 17:11) Me ngmilekerang a bebil er aike el chuodel el manuscript e dimlak lemetemall el me lmuut er chelechang?

Aike el manuscript el okedongall el Dead Sea Scrolls, a mle sebechel el mukerreu el betok el rak e le ngmle seluk er a chelsel a bekai e ngar er a chelsel a ii er a cheliliik el beluu

A chellimosk el chad el Philip W. Comfort el mesaod el kirel a New Testament a dmu el kmo: “A rechad a mle medengelterir a rechad er a Judea el blechoel el mesuk a iluil el babier er a chelsel a ollumel me a lechub a bekai el mo omekerreu me ngdiak lemetemall.” Me a Rekristiano a uleltirakl er tia el omeruul. Me ngar er ngii a bebil er a manuscript er a Biblia el dirk lebiltik el ngar er a bekai, e ngar er a chelsel a milkolk el basio me a ii el ngar er a cheliliik el beluu.

A KLUNGIOLEL: A betok el telael el manuscript er a Biblia el mla mo betok er a 2,000 el rak er a lemeluches, a mle sebechel el meketmokl el me lmuut er chelechang. Me ngdiak a ngii di el babier er a irechar el sebechel el mo mekesiur a ildisel aika el manuscript el ngii a milluches er a kmal meketeketang.

^ A papyrus a klekedall el mengai er a dellomel el duubech er a chelsel a ralm el papyrus a ngklel. E a parchment a meruul er a budel a charm.

^ El ua tiang, sel uleketmokl el copy er a U.S. Declaration of Independence a mle lluches er a parchment. Me a 250 el rak er a uriul, e ngmla nguemed a chiro er ngii me ngkmal dikea el sebechel el ungil el mechuiu a tekoi er ngii.