Gå direkte til indholdet

BIBELEN FORANDRER FOLKS LIV

“Jeg var i gang med at grave min egen grav”

“Jeg var i gang med at grave min egen grav”
  • Født: 1978

  • Fødested: El Salvador

  • Fortid: Voldeligt bandemedlem

MIN BAGGRUND

 “Hvis du virkelig gerne vil lære om Gud, så hold dig til Jehovas Vidner.” Den kommentar overraskede mig rigtig meget. På det tidspunkt havde jeg studeret med Jehovas Vidner over en periode. Men for at du kan forstå hvorfor jeg blev så overrasket, vil jeg gerne fortælle lidt om mit liv.

 Jeg er født i Quezaltepeque, en by i El Salvador. Mine forældre fik 15 børn, og jeg var nummer 6 i rækken. Mor og far gjorde hvad de kunne for at opdrage mig til at være et ærligt og lovlydigt menneske. Vi fik med jævne mellemrum besøg af nogle Jehovas Vidner, deriblandt Leonardo, der lærte os om Bibelen. Men jeg ignorerede det jeg lærte, og traf den ene dårlige beslutning efter den anden. Som 14-årig begyndte jeg at drikke og tage stoffer sammen med mine venner fra skolen. En efter en droppede de ud af skolen for at være med i en bande, og jeg fulgte deres dårlige eksempel. Vi hang ud på gaden, og for at finansiere vores skadelige livsstil afpressede vi folk og stjal fra dem.

 Den bande jeg var medlem af, blev min familie, og jeg følte at jeg skyldte dem min loyalitet. En dag var der en fra banden der overfaldt en af mine naboer i en narkorus. Det lykkedes min nabo at overmande min kammerat og tilkalde politiet. Jeg blev så rasende at jeg begyndte at smadre min nabos bil med et baseballbat og tænkte at det måske kunne få ham til at lade min kammerat gå. Min nabo tiggede og bad mig om at holde op, men jeg ville ikke høre og knuste rude efter rude og gik så løs på resten af bilen.

 Da jeg var 18, kom det til et voldsomt opgør mellem min bande og politiet. Lige som jeg skulle til at smide en hjemmelavet bombe efter politiet, eksploderede den i hånden på mig! Jeg ved stadig ikke helt hvordan det gik til. Det eneste jeg kan huske, er at jeg så min sønderrevne hånd – og besvimede. Senere, da jeg vågnede op på hospitalet, fik jeg at vide at jeg havde mistet min højre hånd, hørelsen på højre øre og var blevet næsten blind på højre øje.

 På trods af mine skader tog jeg direkte tilbage til min bande da jeg blev udskrevet fra hospitalet. Men kort tid efter blev jeg anholdt og kom i fængsel. Her fik jeg endnu stærkere tilknytning til min bande. Vi var sammen hele dagen – lige fra morgenmaden, hvor vi røg den første joint sammen, til vi gik i seng.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV

 Mens jeg var i fængsel, fik jeg besøg af Leonardo. Vi snakkede lidt, og så pegede han på den tatovering jeg havde på min højre arm, og spurgte: “Ved du godt hvad de tre prikker på din arm betyder?” “Selvfølgelig,” svarede jeg, “sex, stoffer og rock’n’roll.” Men Leonardo sagde: “Jeg tror nærmere de betyder hospital, fængsel og død. Du har været på hospitalet, og nu er du i fængsel. Du ved godt hvad det næste bliver.”

 Det Leonardo sagde, var virkelig en øjenåbner for mig. Han havde jo ret: Jeg var i gang med at grave min egen grav ved den måde jeg levede på. Leonardo tilbød at studere Bibelen med mig, og det sagde jeg ja tak til. Det jeg lærte ud fra Bibelen, gav mig lyst til at ændre mit liv. Jeg lærte for eksempel at “dårligt selskab nedbryder god moral”. (1. Korinther 15:33, fodnote) Noget af det første jeg måtte gøre, var altså at finde mig nogle nye venner. Så jeg holdt op med at komme til bandens møder og begyndte i stedet at overvære de møder Jehovas Vidner holdt i fængslet. Her mødte jeg en indsat der hed Andrés, som var blevet døbt som et Jehovas Vidne i fængslet. Han sagde at jeg kunne spise morgenmad sammen med ham. Fra da af startede jeg ikke længere dagen med en joint. I stedet drøftede Andrés og jeg et bibelvers sammen hver morgen.

 Bandemedlemmerne lagde med det samme mærke til at jeg var begyndt at forandre mig. Derfor var der en af bandelederne der sagde at han gerne lige ville have en snak med mig. Jeg var bange. Det er nærmest umuligt at komme ud af en bande, så jeg frygtede for hvad han ville gøre ved mig når jeg fortalte ham om mine planer. Han sagde: “Vi har lagt mærke til at du ikke kommer til vores møder længere, men i stedet går til Jehovas Vidners møder. Hvad har du egentlig tænkt dig?” Jeg sagde at jeg havde tænkt mig at fortsætte med at studere Bibelen og lave om på mit liv. Det kom fuldstændigt bag på mig da han sagde at banden ville respektere mig – så længe jeg viste at jeg mente det når jeg sagde at jeg ville være Jehovas Vidne. Og så sagde han: “Hvis du virkelig gerne vil lære om Gud, så hold dig til Jehovas Vidner. Vi forventer at du holder op med at gøre forkerte ting. Jeg er glad på dine vegne. Du er på ret kurs. Jehovas Vidner kan hjælpe dig. Jeg studerede med dem i USA, og der er nogle i min familie der er Jehovas Vidner. Du skal ikke være bange, bare fortsæt.” Jeg var stadig bange, men jeg var også helt vildt glad! Jeg kunne ikke andet end at takke Jehova. Som en fugl der var blevet sluppet ud af sit bur, forstod jeg nu Jesus’ ord: “I skal kende sandheden, og sandheden vil gøre jer frie.” – Johannes 8:32.

 Nogle af mine gamle venner prøvede dog at friste mig og tilbød mig stoffer. Desværre må jeg indrømme at jeg nogle gange gav efter. Jeg bad mange inderlige bønner til Jehova, og med tiden lykkedes det mig at få bugt med mine skadelige vaner. – Salme 51:10, 11.

 Da jeg blev løsladt fra fængslet, var der mange der troede at jeg ville vende tilbage til mit gamle liv, men sådan gik det ikke. Jeg kom ofte tilbage til fængslet – men det var for at fortælle de indsatte om det jeg havde lært ud fra Bibelen. Til sidst indså mine gamle venner at jeg havde forandret mig. Det gjaldt desværre ikke mine tidligere fjender.

 En dag da jeg var ude at forkynde, blev min makker og jeg pludselig omringet af bevæbnede medlemmer fra en tidligere rivaliserende bande der ville slå mig ihjel. Min medforkynder forklarede dem modigt men høfligt at jeg ikke længere var bandemedlem, og imens prøvede jeg bare at bevare roen. Efter at mændene havde banket mig og forbudt mig at komme i det område igen, sænkede de deres våben og lod os gå. Bibelen havde virkelig forandret mig. Førhen ville jeg have forsøgt at hævne mig, men nu lever jeg efter det der står i 1. Thessaloniker 5:15: “Sørg for at ingen af jer gengælder ondt med ondt, men stræb altid efter at gøre godt mod hinanden og mod alle andre.”

 Siden jeg blev Jehovas Vidne, har jeg gjort hvad jeg kunne for at være et ærligt menneske. Det har ikke altid været lige let, men med hjælp fra Jehova, vejledning fra Bibelen og støtte fra mine nye venner er det lykkedes mig alligevel. Jeg vil aldrig tilbage til min gamle livsstil. – 2. Peter 2:22.

HVORDAN DET HAR HJULPET MIG

 Engang var jeg en voldelig og vred mand. Jeg er overbevist om at jeg ville have været død nu hvis ikke jeg havde vendt op og ned på mit liv. Det Bibelen har lært mig, har forandret mig fuldstændigt. Jeg lagde mine skadelige vaner på hylden og fik et fredeligt forhold til mine fjender. (Lukas 6:27) Og nu har jeg skønne venner der hjælper mig til at blive et bedre menneske. (Ordsprogene 13:20) At tjene en Gud der har været så villig til at tilgive alt det forkerte jeg har gjort, har givet mig et lykkeligt og meningsfyldt liv. – Esajas 1:18.

 I 2006 deltog jeg i et særligt kursus for kristne forkyndere. Nogle år senere blev jeg gift med min fantastiske kone, og sammen har vi en dejlig datter. Nu bruger jeg en stor del af min tid på at lære andre om de principper fra Bibelen som har hjulpet mig. Jeg fungerer også som ældste i den lokale menighed og prøver at hjælpe de unge til at undgå at lave de fejl som jeg begik da jeg var på deres alder. Før var jeg godt i gang med at grave min egen grav, men nu er jeg optaget af at lægge grunden til den evige fremtid som Gud har givet løfte om i Bibelen.