Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Akamba mbono Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ke Tacoma, Washington, U.S.A.

Isua Ikie Emi Ekebede​—⁠1917

Isua Ikie Emi Ekebede​—⁠1917

ENYỌN̄-UKPEME January 1, 1917 ọkọdọhọ ete: “Imodụk obufa isua kpa ye ofụri en̄wan ye ntịme ye uduọk iyịp emi akade iso ke ererimbot.” En̄wan akpa ekọn̄ ererimbot ke ọkọsọn̄ ubọk ke Europe ke 1917, ke ẹkenyụn̄ ẹwot mme owo ntịme ntịme.

Ediwak Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ikamaha ndidụk ekọn̄ kpa ye oro mmọ mîkenen̄ekede ifiọk nte Christian akpadade san̄asan̄a. Ke uwụtn̄kpọ, eyen England emi ekekerede Stanley Willis, onyụn̄ edide isua 19, ama ebiere ke tutu amama imọ ididụkke ekọn̄. Ẹma ẹkot enye ikpe ke esop ekọn̄. Edi mbemiso enye akade ikpe oro, enye ama ewet ete: “Nda ke edi n̄kpọ ukpono ami ndidọhọ ke ndin̄wanake ekọn̄. Etubom ekọn̄ ọkọdọhọ mi usenubọk emi ete ke ẹyenọ mi ọfọnekọn̄ nsịne, ke edieke nsịnde, ke ẹyekot mi ikpe ke esop ekọn̄.”

Ke ini Stanley ekesịnde ndisịne ọfọn̄ekọn̄, ẹma ẹdọhọ yak ẹda enye ẹkesịn ke ufọk-n̄kpọkọbi ẹnọ nsat ufen. Kpa ye oro idem ikememke enye. Ke ọfiọn̄ iba ama ekebe, enye ama ewet ete: ‘Odudu emi akpanikọ ọnọde owo anam owo ekeme ndiyọ n̄kpọ emi ọsọn̄de mbon en̄wen ndiyọ.’ Enye ama ada ini emi enye okodude ke ufọk-n̄kpọkọbi anam akpan n̄kpọ. Enye ọkọdọhọ ete: “Ata eti n̄kpọ kiet emi idomo emi anamde ọnọ mi edi ndinam mi nnyene itie emi enen̄erede odobo mbọn̄ akam, n̄kpep n̄kpọ, nnyụn̄ ntie n̄kere se n̄kpepde.”

Ekem, United States ẹma ẹtiene ẹn̄wana akpa ekọn̄ ererimbot oro. Ke April 2, 1917, Woodrow Wilson emi akakarade United States ama ọdọhọ United States Congress ete ke United States ẹmọn̄ ẹtọn̄ọ en̄wan ye Germany. Mmọ ẹma ẹtọn̄ọ ekọn̄ oro ke usen inan̄ ebede. Ikememke inọ ikọt Abasi ke idụt oro, sia akana mmọ ẹbiere m̀mê iyaka ekọn̄ m̀mê idikaha.

Sia ẹkeyomde ediwak mbonekọn̄, United States ẹma ẹnam obufa ibet ke May man ẹnọ ukara odudu nditan̄ mme owo ndọn̄ ke ekọn̄. Ke ọfiọn̄ kiet ama ekebe, ẹma ẹnam ibet en̄wen emi ọdọhọde ke owo ekededi emi esịnde ndika ekọn̄ edi asua. Inikiet inikiet, mbon emi ẹsuade ikọt Abasi ẹma ẹda ibet emi ‘ẹtịbi mfịna’ ye ikọt Jehovah emi ẹdide mbon emem.​—⁠Ps. 94:⁠20.

Editịm ekọn̄ oro ikakpaha Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible idem sia mmọ ẹma ẹkọkwọrọ ediwak isua ke edem ẹte ke Bible ama etịn̄ ke n̄kpọ editie ntre. Idem akakam akpa ediwak mmọ ndikụt nte ndusụk ikọt Jehovah ẹsịnde ntịme ke esop.

Ini Idomo

Esisịt ini ke Charles Taze Russell ama akakpa, ntịme ama ọtọn̄ọ ke otu ikọt Abasi ke United States. Se ikadade ikọ idi ekedi m̀mê anie akpada ikọt Jehovah usụn̄. Ke 1884, Brọda Russell ama esịn enyịn̄ n̄ka Zion’s Watch Tower Tract Society ke n̄wed ukara, onyụn̄ edi adausụn̄ n̄ka emi tutu ini enye akpade ke October 1916. Ke ini Joseph F. Rutherford ọkọtọn̄ọde ndida usụn̄, owo ifan̄ emi ẹketienede ẹda usụn̄ ke esop ẹma ẹtọn̄ọ ndiyom ikpọ itie; owo inan̄ ke otu mmọ ẹkedi mbon kọmiti emi ẹkesede ẹban̄a utom ikọt Abasi ini oro.

Owo inan̄ oro ye owo ifan̄ en̄wen ikamaha nte Brọda Rutherford ọkọdọhọde ẹnam n̄kpọ. Owo kiet ke otu mmọ ekedi Paul S. L. Johnson, emi ekedide pilgrim, m̀mê esenyịn emi asan̄ade-san̄a, ini oro.

Mbemiso Brọda Russell akpade, enye ama anam ndutịm man Johnson aka England akasan̄a ọsọn̄ọ nditọete idem ke esop. Akana enye ọkwọrọ ikọ, ese mme esop, onyụn̄ ọnyọn̄ editịn̄ nte utom etiede do. Ini Johnson ekesịmde England ke November 1916, nditọete ẹma ẹdara enye etieti. Emi ama anam ibuot okpon enye, onyụn̄ anam enye ekere ke imọ idida itie Brọda Russell.

Ndusụk nditọete ke Bethel ke England ikamaha nte enye ekesinamde n̄kpọ, ntre enye ama ada ikpọn̄ ebịn mmọ ke Bethel. Enye ama ọtọn̄ọ ndinam nte ke okụk esop Abasi edi okụk esie; ini oro ke Brọda Rutherford ọkọdọhọ yak enye ọnyọn̄ edi United States.

Johnson ama afiak ọnyọn̄ edi Brooklyn. Utu ke enye ndida item emi ẹkenọde enye, enye ama etịn̄ ye Brọda Rutherford ediwak ini ete ayak imọ ifiak ika England ikanam utom imọ. Brọda Rutherford ikenyịmeke. Ntre enye ama esịne do esịn nsọk tutu owo inan̄ ke kọmiti emi ẹkesede ẹban̄a utom ikọt Abasi ini oro ẹwọn̄ọde ẹda ye enye.

Sia Brọda Rutherford ekekerede ke mmọ ẹkeme ndidomo ndinam okụk esop Abasi ke United States nte Johnson akanamde ke England, enye ama ọsọsọp osio mmọ ke kọmiti emi ẹkesede ẹban̄a utom ikọt Abasi. Ibet ọkọdọhọ ke mbemiso ẹbatde owo nte ata owo kọmiti oro, ke ana kpukpru owo ke n̄ka Zion’s Watch Tower Tract Society ẹfiak ẹmek enye ke mbono emi mmọ ẹsinịmde kpukpru isua. Ke mbono ofụri isua emi ẹkenịmde ke January 6, 1917, owo ita emi, Joseph F. Rutherford, Andrew N. Pierson, ye William E. Van Amburgh kpọt ke ẹkefiak ẹmek nte mbon kọmiti emi ẹkesede ẹban̄a utom ikọt Abasi. Kiet ekedi etieibuot, kiet edi udiana etieibuot, kiet edi ewetn̄wed ye akama-okụk. Owo ikafiakke imek owo inan̄ eken isịn ke kọmiti oro. Akpa ini emi ẹkemekde owo inan̄ oro ẹsịn ke kọmiti oro, ndusụk owo ẹkekere ke mmọ ẹdidu ke kọmiti oro tutu ẹkpa. Edi sia owo mîkafiakke imek mmọ nte ibet ọkọdọhọde ẹsinam ke mbono mmọ kpukpru isua, mmọ ikedịghe ata mbon kọmiti oro. Oro akanam Brọda Rutherford emek owo inan̄ efen esịn ke itie mmọ ke July 1917.

Esịt ama ayat mmọ mbinan̄, mmọ ẹma ẹnyụn̄ ẹdomo ndinam se mmọ ẹkekeme man ẹfiak ẹda mmọ ẹsịn ke kọmiti oro. Edi ufọn ikodụhe. Ndusụk Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹma ẹdiana ye mmọ ẹkesiak nsio nsio n̄ka, edi ediwak owo ẹma ẹsọn̄ọ ẹsịne ke esop.

Ikọt Abasi Ẹka Iso ke Utom Kpa ye Mfịna

Kpa ye ofụri editịm emi, Brọda Rutherford ye nti nditọete eken ke Bethel ke ẹkeka iso ẹnam n̄kpọ man utom Abasi aka iso. Ẹma ẹmek owo 24 ẹdian ye owo 69 man mmọ ẹtiene ẹsan̄a ẹsọn̄ọ mme esop idem. Ibat colporteur, m̀mê mme asiakusụn̄ ofụri ini ama oto 372 ọdọk ekesịm 461. Ini oro n̄ko ke ẹketọn̄ọ ndinyene special colporteur, emi ikotde mme asiakusụn̄ unọ un̄wam idahaemi. Ndusụk esop ẹma ẹsinyene ẹsịm owo 100 emi ẹdide mme asiakusụn̄ unọ un̄wam.

Ke July 17, 1917, ẹma ẹsio obufa n̄wed emi ẹkekotde The Finished Mystery. Utịt isua oro, se ẹkemịn̄de ama okụre, ẹma ẹnyụn̄ ẹdọhọ kọmpeni emi ẹsikpede ẹmịn̄ n̄wed nnyịn ẹte yak ẹmịn̄ idem 850,000 en̄wen. *

Ke 1916 ke Brọda Russell ọkọtọn̄ọ nditịm nte ẹdinamde utom ke Bethel, edi ẹkekụre se enye ọkọtọn̄ọde emi ke 1917. Ke December isua oro, Enyọn̄-Ukpeme ama ọdọhọ ete: ‘Ẹtịm n̄kpọ ẹbon ke Bethel ẹma, utom ke onyụn̄ asan̄a ọfọn nte ekpedide ke eti itieutom ekededi. Mbon emi ẹnamde utom do idaha nte ke mmimọ imenyene unen ndinam utom do, mmọ ẹda nte ke edi mfọn Abasi.’

Enyọn̄-Ukpeme ama ọdọhọ ke September 1917 ete: ‘Ọtọn̄ọde ke January 1, ibat n̄wed emi ẹmịn̄de kpukpru ọfiọn̄ awak akan se ẹkemịn̄de ke ukem ọfiọn̄ oro isua oko. Emi owụt ke Ọbọn̄ ke ọdiọn̄ utom nnyịn mi ke Brooklyn.’

Ini Idomo Efen ke Edi

Ke ẹma ẹkebịn mbon ntịme oro ẹsio ke Bethel, Enyọn̄-Ukpeme ama ọdọhọ ke ata ediwak nditọete ke nsio nsio esop ẹnyịme Brọda Rutherford ye nditọete eken ke Bethel ẹda ikọt Abasi usụn̄. Edi idomo efen emi edisịmde ikọt Abasi ke ekedi ke iso. Utom ama asan̄a ọfọn ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ 1918, edi se iketịbede isua oro nte ini akakade ama ọdiọk ye ikọt Abasi etieti.

^ ikp. 18 Ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ, ikesikpekpe mme owo ẹmịn̄ n̄wed. Ikọtọn̄ọ ndisimịn̄ ke idem nnyịn ke 1920.