• FØDT: 1941

• FØDESTED: BENIN

• FORTID: POLYGAMIST, MODSTANDER AF JEHOVAS VIDNER

MIN BAGGRUND:

Jeg stammer fra Cotonou, en stor by i Benin. Jeg blev opdraget som katolik, men gik kun i kirke en gang imellem. Der hvor jeg boede, havde mange katolikker flere koner, for dengang var polygami ikke ulovligt. Selv fik jeg efterhånden fire koner.

Da der i 1970’erne udbrød en revolution, mente jeg at dette ville være til gavn for landet. Jeg gav revolutionen min fulde støtte og blev involveret i politik. De revolutionære kunne ikke lide Jehovas Vidner, for Vidnerne holdt sig politisk neutrale. Jeg var en af dem der forfulgte Jehovas Vidner. Da deres missionærer blev udvist af landet i 1976, var jeg sikker på at de aldrig ville komme tilbage.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

Revolutionen sluttede i 1990. Til min overraskelse kom der snart igen missionærer fra Jehovas Vidner. Måske var Gud alligevel med dem, tænkte jeg. Omkring den tid skiftede jeg også arbejde. En af mine nye arbejdskammerater var et af Jehovas Vidner, og han var ikke sen til at fortælle om sin tro. Han viste mig nogle steder i Bibelen der fortæller at Jehova er en kærlig og retfærdig Gud. (5 Mosebog 32:4; 1 Johannes 4:8) Det var egenskaber der tiltalte mig. Jeg ville gerne lære mere om Jehova og sagde derfor ja til et tilbud om at studere Bibelen.

Inden længe begyndte jeg at overvære Jehovas Vidners møder. Den ægte kærlighed jeg så, gjorde et stort indtryk på mig — der blev ikke gjort forskel på grund af race eller social status. Jo mere jeg var sammen med Vidnerne, jo mere stod det mig klart at de er Jesu sande disciple. — Johannes 13:35.

Hvis jeg gerne ville tjene Jehova, måtte jeg forlade den katolske kirke — det var jeg klar over. Det var ikke noget let skridt at tage, for jeg var bange for hvad andre ville mene. Efter lang tid, og med Jehovas hjælp,  fik jeg samlet mod til at melde mig ud af kirken.

Men der var også en anden stor forandring jeg måtte foretage. Ved at studere Bibelen havde jeg lært at Gud ikke godkender polygami. (1 Mosebog 2:18-24; Mattæus 19:4-6) I hans øjne var det kun mit første ægteskab der var gyldigt, så jeg fik dette ægteskab indregistreret og sendte mine andre koner bort. Samtidig sørgede jeg for at deres materielle behov ville blive dækket. Senere blev to af mine tidligere koner Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Min kone er stadig katolik, men hun respekterer at jeg har besluttet at tjene Jehova. Vi synes begge at jeg er blevet en bedre ægtemand.

Tidligere troede jeg at jeg kunne forbedre samfundet ad politisk vej, men den slags bestræbelser har vist sig at være forgæves. Nu kan jeg se at Guds rige er den eneste løsning på menneskenes problemer. (Mattæus 6:9, 10) Jeg er Jehova taknemmelig for at han viste mig hvordan jeg kunne få et virkelig lykkeligt liv.

• FØDT: 1977

• FØDESTED: BRASILIEN

• FORTID: PRÆST I PINSEKIRKEN

MIN BAGGRUND:

Jeg voksede op i udkanten af byen Itu i staten São Paulo. Denne del af byen var kendt for sin høje kriminalitet.

Jeg førte et meget voldeligt og umoralsk liv. Desuden blev jeg involveret i narkohandel. Efter et stykke tid forstod jeg at det liv jeg levede, enten ville sende mig i fængsel eller på kirkegården! Jeg ændrede derfor kurs og sluttede mig til pinsekirken. Her blev jeg med tiden præst.

Det var min opfattelse at jeg virkelig kunne hjælpe folk gennem min præstegerning i kirken. Jeg stod endda for et religiøst program der blev sendt i den lokale radio, og jeg blev ret kendt i området. Men lidt efter lidt forstod jeg at kirken som et hele ikke var optaget af sine medlemmers vel — og endnu mindre af at bringe Gud ære. For mig så det ud som om kirkens eneste mål var at skaffe penge, så jeg besluttede at melde mig ud af kirken.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

Da jeg begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner, indså jeg med det samme at det er et trossamfund der er helt anderledes end andre. Der var to ting der gjorde indtryk på mig. For det første: Jehovas Vidner nøjes ikke med at tale om kærlighed til Gud og næsten; de viser også denne kærlighed. For det andet: De blander sig ikke i politik og går ikke i krig. (Esajas 2:4) Disse to omstændigheder overbeviste mig om at jeg havde fundet den sande tro — den trange vej som fører til evigt liv. — Mattæus 7:13, 14.

Jeg indså at hvis jeg skulle opnå Guds godkendelse, måtte jeg gøre nogle store forandringer. For eksempel måtte jeg vise min familie større opmærksomhed. Jeg skulle også være mere ydmyg. Det var ikke let for mig,  men det lykkedes med Jehovas hjælp, og det gjorde stort indtryk på min kone at se disse forandringer. Hun havde studeret Bibelen længere tid end mig, men nu begyndte hun at gøre hurtigere fremskridt i sit studium. Snart vidste vi begge to at vi gerne ville være Jehovas Vidner. Vi blev døbt samme dag.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Min kone og jeg har den glæde at hjælpe vores tre børn til at få et nært venskab med Jehova. Vi er en lykkelig familie. Jeg takker Jehova for at han har draget mig til den sandhed der findes i hans ord, Bibelen. Den kan virkelig forandre folks liv. Det er jeg et bevis på!

• FØDT: 1957

• FØDESTED: AUSTRALIEN

• FORTID: TRAGISK BARNDOM

MIN BAGGRUND:

Jeg voksede op i Newcastle i New South Wales som den ældste i en børneflok på syv. Min far var alkoholiker og voldelig. Min mor var også voldelig; hun mishandlede mig både fysisk og verbalt. Igen og igen fortalte hun mig hvor slem jeg var, og at jeg ville havne i helvede. Truslerne gjorde mig rædselsslagen.

De fysiske skader min mor gav mig, førte ofte til at jeg ikke kom i skole. Elleve år gammel blev jeg fjernet fra mine forældre og først anbragt på en institution og senere i en klosterskole. Da jeg blev 14, løb jeg væk fra klosterskolen. Hjem ville jeg ikke, så i stedet levede jeg på gaderne i Kings Cross, en forstad til Sydney.

Mens jeg levede på gaden, blev jeg involveret i stoffer, alkohol, pornografi og prostitution. En aften skete der noget som virkelig skræmte mig. Jeg var i en lejlighed der tilhørte en natklubejer. To mænd kom på besøg hos ham. Han sendte mig ind i soveværelset, men jeg kunne høre hvad de talte om. Natklubejeren aftalte at jeg skulle sælges til de to mænd. De ville smugle mig om bord på et fragtskib der skulle til Japan, og her skulle jeg arbejde i en bar. Jeg blev grebet af panik, sprang ned fra altanen og løb efter hjælp.

Jeg mødte en mand der var på besøg i Sydney, og forklarede ham situationen i håb om at han ville give mig lidt penge. I stedet for at gøre det inviterede han mig hen til sit logi så jeg kunne få et bad og noget at spise. Det endte med at jeg blev hos ham, og året efter blev vi gift.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

Mit studium af Bibelen sammen med Jehovas Vidner fik mange forskellige følelser til at vælde op i mig. Da jeg lærte at det er Satan der står bag ondskaben, blev jeg vred, for jeg havde altid fået at vide at det er Gud der er skyld i lidelserne. Det var en stor lettelse at opdage at Gud ikke straffer nogen i helvede; den lære havde skræmt mig så længe jeg kunne huske.

 Noget der gjorde stort indtryk på mig, var at Jehovas Vidner tager Bibelen med i alle deres beslutninger. De lever deres tro. Jeg var ikke nogen nem person, men uanset hvad jeg sagde eller gjorde, så behandlede Vidnerne mig kærligt og respektfuldt.

Det jeg har kæmpet mest med, er en følelse af ikke at være noget værd. Jeg hadede ligefrem mig selv, og det fortsatte længe efter at jeg var blevet døbt som et af Jehovas Vidner. Der var ingen tvivl om at jeg elskede Jehova, men jeg var overbevist om at han aldrig kunne elske sådan en som mig.

Først 15 år efter at jeg var blevet døbt, kom der et vendepunkt. Under et foredrag som blev holdt i en af Jehovas Vidners rigssale, henviste taleren til Jakob 1:23, 24 og nævnte at Guds ord er som et spejl hvori vi kan se os selv sådan som Jehova ser os. Det fik mig til at spekulere på om jeg måske så mig selv på en anden måde end Jehova gjorde. Først afviste jeg denne tanke, der var ny for mig. Jeg følte stadig at det var for meget at forvente at Jehova skulle elske mig.

Nogle få dage senere læste jeg et skriftsted der forandrede mit liv. Det var Esajas 1:18, hvor Jehova siger: „Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os. . . . Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne.“ Det var som om Jehova talte direkte til mig og sagde: „Kom, Vicky, lad os få dette her ud af verden. Jeg kender dig, jeg kender dine synder, men jeg kender også dit hjerte — og jeg elsker dig.“

Den nat kunne jeg ikke sove. Jeg tvivlede stadig på at Jehova kunne elske mig, men jeg begyndte også at tænke nærmere over Jesu genløsningsoffer. Pludselig gik det op for mig at Jehova havde været tålmodig med mig i meget lang tid, og at han allerede på mange måder havde vist at han elskede mig. Alligevel havde jeg faktisk sagt til ham: „Din kærlighed er ikke stor nok til at omfatte mig. Din søns offer er ikke stort nok til at dække mine synder.“ Det var som om jeg havde afvist den genløsning Jehova havde tilvejebragt. Men nu, langt om længe, mens jeg mediterede over den gave som genløsningen er, begyndte jeg at føle at Jehova elskede mig.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Jeg føler at jeg er ren, at jeg er levende, at jeg er et helt menneske. Mit ægteskab er blevet bedre, og det glæder mig at jeg kan bruge mine erfaringer til at hjælpe andre. Jeg føler at jeg får et stadig nærmere forhold til Jehova.

• FØDT: 1974

• FØDESTED: RUSLAND

• FORTID: HEAVY METAL-FAN

MIN BAGGRUND:

Jeg blev født i Votkinsk, hvor også den berømte komponist Peter Tjajkovskij blev født. Vores familie var fattig. Der var meget godt i min far, men han var alkoholiker, så der var altid en spændt atmosfære i vores hjem.

Jeg var ikke særlig dygtig i skolen, og som årene gik, udviklede jeg et mindreværdskompleks. Jeg blev indelukket og mistroisk over for andre. Det var et pres for mig at gå i skole. Når jeg for eksempel  blev bedt om at sige noget i klassen, kunne jeg ofte ikke forklare selv de mest elementære ting, mens jeg sagtens kunne gøre det på andre tidspunkter. Da jeg gik ud af ottende klasse, stod der i min karakterbog: „Ringe ordforråd, kan ikke udtrykke sig.“ Disse ord slog mig helt ud og fik mig til at føle mig endnu mindre værd. Jeg begyndte at spekulere på hvad der var meningen med mit liv.

Mens jeg var teenager, begyndte jeg at drikke. I begyndelsen fik det mig til at føle mig godt tilpas. Men når jeg havde fået for meget, fik jeg dårlig samvittighed. Det var som om mit liv var uden mening. Jeg følte mig mere og mere deprimeret, og somme tider var der flere dage hvor jeg ikke gik uden for en dør. Mine tanker begyndte at kredse om selvmord.

Da jeg var 20, opdagede jeg heavy metal-musikken. Det var som om det hjalp mig, for musikken gav mig en vis form for energi. Jeg søgte sammen med andre som også lyttede til heavy metal. Desuden lod jeg håret vokse, fik piercinger i ørerne og gik klædt som de musikere jeg beundrede. Efterhånden blev jeg hensynsløs og aggressiv over for andre og skændtes tit med min familie.

Jeg havde troet at jeg ville blive lykkelig af at lytte til heavy metal-musik, men det modsatte skete. Jeg var ved at blive et helt andet menneske! Da jeg så hørte nogle dårlige ting om de musikere jeg havde set op til, blev jeg dybt skuffet.

Nu begyndte jeg igen at overveje selvmord — denne gang for alvor. Det eneste der afholdt mig fra det, var tanken om hvordan det ville berøre min mor. Hun holdt så meget af mig og havde gjort så meget for mig. Det var et frygteligt dilemma: Jeg havde ikke lyst til at leve, men jeg kunne heller ikke gøre ende på livet.

For at få tankerne ind på andre baner begyndte jeg at læse klassisk russisk litteratur. I en af de historier jeg læste, var helten en mand der tjente i en kirke. Med ét følte jeg et brændende ønske om at gøre noget for Gud og for andre mennesker. Jeg udøste mit hjerte i en bøn til Gud, hvad jeg aldrig havde gjort før. I bønnen bad jeg Gud om at vise mig hvordan jeg kunne få et meningsfyldt liv. Mens jeg bad, mærkede jeg en forbløffende fred og lindring. Endnu mere forbløffende var det der skete bagefter. Der gik kun to timer, så bankede et af Jehovas Vidner på min dør og tilbød mig et bibelstudium. Jeg er sikker på at det var svaret på min bøn. Det var den første dag i et nyt og lykkeligt liv.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

Selvom det var meget svært for mig, kasserede jeg alt hvad jeg ejede der havde at gøre med heavy metal-musik. Alligevel havde jeg musikken i hovedet i lang tid efter. Når jeg gik forbi et sted hvor den musik blev spillet, fik det mig straks til at tænke på min fortid. Jeg havde ikke lyst til at blande de mange ubehagelige minder sammen med alt det gode som nu var ved at slå rod i mit sind og hjerte. Derfor undgik jeg med vilje den slags steder. Og hver gang jeg var fristet til at tænke tilbage på den tid, bad jeg inderligt til Gud. Det hjalp mig til at få „Guds fred, som overgår al forstand“. — Filipperne 4:7.

Ved at studere Bibelen lærte jeg at kristne har pligt til at fortælle andre om deres tro. (Mattæus 28:19, 20) Jeg var helt overbevist om at det ville jeg aldrig kunne gøre. Men samtidig gav de nye sandheder mig stor glæde og indre fred, og jeg vidste at andre også havde brug for at lære disse sandheder. Trods min frygt begyndte jeg at tale med andre om det jeg lærte. Til min store overraskelse fik jeg faktisk større selvtillid af at tale med andre om Bibelen. Det styrkede også mig selv i min nye tro.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Nu er jeg lykkeligt gift, og jeg har haft den glæde at hjælpe adskillige, deriblandt min mor og min søster, til at lære Bibelen at kende. Det at tjene Gud og hjælpe andre til at lære om ham har givet mit liv sand mening.